Thermobeton

Skab et smukt gulv med thermo/EPS-beton

Du kan få en holdbar isolering af dine undergulve ved hjælp af thermobeton. Hos Gulvtrim er vi eksperter på området, og vi opererer i hele Danmark. Ønsker du at udforske mulighederne for at benytte thermobeton i dit næste byggeprojekt, er du velkommen til at kontakte os allerede i dag.

 

Hvad er thermobeton?

Thermobeton kaldes også EPS-beton og er en cementblanding med vand og sundolitt kugler. Denne kombination gør produktet flydende og utrolig fleksibelt. Kuglerne og cementen er nemlig med til at binde produktet sammen, så det bliver pumpebart og let at bearbejde. Af denne årsag er EPS-beton det perfekte valg til områder, hvor der kræves alternative isoleringsløsninger. Med thermobeton undgår man besværlige tilskæringer, og risikoen for kuldebroer minimeres væsentligt. Isolering bliver med andre ord nemt, korrekt og hurtigt med thermobeton. Produktet bruges ofte til opgaver, hvor isoleringen skal omkranse rørinstallationer eller lignende. Thermobeton anvendes ligeledes som et lyddæmpende lag før opretning af gulve med tyndpuds.

 

Et sikkert materiale med dokumentationsmuligheder

Hvis du skal kunne dokumentere hvilke materialer, der er blevet brugt i dit byggeprojekt, kan du trygt vælge at benytte thermobeton. Når man isolerer med EPS-beton, er der nemlig kontrol over vægten på produktet, og der udstedes pumperapporter på produktet. På denne måde har man hele tiden et overblik over, hvad der bliver brugt i byggeriet, og man undgår således uforudsete hændelser. Hvis man ønsker det, kan man få tilsendt et datablad på produktet. Det skaber både overblik og sikkerhed.

 

Lyddæmpning eller isolering?

Når man anvender thermobeton, er der intet enten/eller. Dette produkt er nemlig ufatteligt alsidigt og kan bruges til mange forskellige formål. Det benyttes både til isolering, som underlag til gulvspartelmasse og meget mere. Mulighederne er mange, når man vælger et hårdført produkt som EPS-beton. Dette skyldes, at det er konstrueret af holdbare materialer, der egner sig særligt godt til steder, hvor man forventer stor lastpåvirkning. Thermobeton bruges f.eks. ofte i etageadskillelser, som kræver god lyddæmpning. Materialet har en god isoleringsevne, der lukker al larm ude. Hvis man ønsker et sikkert underlag for gulvvarme, er thermobeton ligeledes en god mulighed. Det holder på varmen og tager ikke skade over årene. På sådan vis danner EPS-beton det perfekte grundlag for gulve og kan eventuelt lægges ovenpå en lyddug, så bygningens konstruktion er sikret flere årtier frem.

 

Det perfekte underlag til tyndpuds

Når man skal lave et badeværelse eller andre rum, der kræver et bortløb af væsker, er det vigtigt, at tyndpudsen ligger korrekt. Hvis det ikke bliver lagt rigtigt, kan det nemlig medføre vandskader eller lignende problematikker. For at tyndpuds ligger helt perfekt, kræver det dog et godt underlag. Her er thermobeton det oplagte valg. Med thermobeton får man et modstandsdygtigt underlag, der tager godt imod tyndpuds. Tilsammen danner disse to produkter det helt rigtige udgangspunkt for gulvspartlen, der sammenfatter gulvet til en holdbar helhed.

Galleri